Brug de alfabetiske links ovenfor til hurtigt at finde det
ord du søger.
De links du finder nedenfor vil henvise enten til en side med
forklaringer eller til en øvelse.
1. grad (positiv) (fx: smuk,
sympatisk)
1. person (fx: jeg, vi, min, vores)
2. grad
(komparativ) (fx:
smukkere, mere sympatisk)
2. person (fx: du, I, din, jeres)
3. grad
(superlativ) (fx:
smukkest, mest sympatisk)
3. person (fx: han, den, de, hans,
deres)
- A -
adverbial
(biled (biordsled, forholdsordsforbindelse))
antonymer
(ord med indbyrdes modsat betydning, fx tyk/tynd)
attributiv
stilling (om adjektiv (eller possessivt pronomen) der står foran
det substantiv, det hører til.)
- B - 
bestemmerled (determinativ)
bestemt form (bøjningsform af
et substantiv eller et adjektiv)
biled
(biordsled, forholdsordsforbindelse) (adverbial)
bisætning (en sætning,
der er udgør en del af en større sammenhæng; den kan
være led i en helsætning.)
bøjningsformer (forskellige former
af et ord, hvor en endelse fx angiver tid eller grad)
- C -
- D -
determinativ (bestemmerled)
diftong (tvelyd)
- E -
endelser (en
uselvstændig del af et ord; angiver en bøjning)
enhedstryk (et trykforhold, der angiver,
at (normalt) to ord hører betydningsmæssigt så tæt
sammen, at trykket falder fx på en præposition eller et adverbium
(at stå 'op, at slå 'til))
ensbetydende ord (synonymer)
enslydende ord (homonymer)
- F -
fonetik (lydlære)
- G -
genitivform (fx et possessivt pronomen
eller et substantiv, der ender på -s)
grammatik (et sæt af regler, der
bestemmer, hvordan ord sættes sammen til udtryk, der giver mening.)
- H -
handleform (aktiv)
henførende (relativ)
hensynsfald (dativ)
hensynsled (indirekte objekt)
hjælpeudsagnsord (hjælpeverbum,
et verbum, der skal forbindes med det verbum, der beskriver handlingen i
sætningen; bruges til at danne sammensatte tider med.)
hjælpeverbum (hjælpeudsagnsord)
homonymer (ord, der udtales og skrives
ens, men som betyder noget forskelligt, fx pande, frø)
hovedsætning (en sætning,
der kan stå selvstændigt ( = alene). Kendes på at der
kan forekomme inversion, og at adverbiet 'ikke' står efter subjekt
og verbum.)
hovedverbum (hovedudsagnsord, det verbum,
der angiver handlingen i sætningen.)
hovedudsagnsord (hovedverbum)
- I -
ikke-sætningsdannende form (infinit
form af verbet, dvs. infinitiv, præsens participium og perfektum participium.)
imperativ (bydemåde)
indefinit (ubestemt)
intetkøn (neutrum)
intransitivt (uden mulighed for genstandsled)
- K -
konsonant (medlyd)
korrelat (fællesled,
det, som et relativt pronomen henviser til.)
- L -
led (de
selvstændige dele, som en sætning består af.) Der er 7
sætningsled:
- subjekt
- verbal
- direkte objekt
- indirekte objekt
- prædikativ til subjekt
- prædikativ til objekt
- adverbial
lydlære (fonetik)
lydord (dvs. ord som er lydefterlignende:
vov, bang, kuk-kuk)
- M -
medlyd (konsonant)
modalverbum (mådesudsagnsord)
modsætningsord (antonymer)
modus (måde)
mulighed for genstandsled (transitivt
verbum)
mængdetal (kardinaltal)
måde (modus)
- N -
navnemåde (infinitiv)
neutrum (intetkøn)
nominativ (nævnefald)
numerus (tal)
nutid (præsens)
nævnefald (nominativ)
- O -
objektsform (den form af pronominerne,
der kan bruges som objekt)
omsagnsled (prædikativ)
omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat)
omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)
ordenstal (ordinaltal)
ordinaltal (ordenstal)
ordklasser (gruppe af ord med fælles
(grammatiske) egenskaber.) Man siger normalt, der er 11 ordklasser:
- adjektiv
- adverbium
- artikel
- konjunktion
- lydord
- pronomen
- præposition
- substantiv
- talord
- udråbsord
- verbum
ordstilling (sætningsledenes rækkefølge)
- P -
pluralis (flertal)
- personligt pronomen
- possessivt pronomen (ejestedord)
- refleksivt pronomen (tilbagevisende stedord)
- reciprokt pronomen (gensidigt tilbagevisende
stedord)
- demonstrativt pronomen (påpegende
stedord)
- interrogativt pronomen (spørgende
stedord)
- relativt pronomen (henførende
stedord)
- indefinit pronomen (ubestemt stedord)
prædikativ (omsagnsled)
prædikativ
stilling (betegner at adjektivet (eller det possessive pronomen) står
efter det substantiv, det beskriver.)
- R -
refleksiv (genitiv)form ( = 'sin, sit,
sine')
refleksiv (objekt)form ( = 'sig')
- S -
selvlyd (vokal)
singularis (ental)
spørgende (interrogativt)
stavelse, stavelser
(de mindre dele et ord kan deles i. En stavelse skal bestå af mindst
en vokal, fx: a-vis.)
styrelse
(det ord eller den ordforbindelse, der kommer efter en præposition.)
stød (form for artikulation som
virker som en slags stemmebåndslukke. Sammenlign udtalen af 'mor'
(uden
stød) og 'mord' (med stød).)
subjektform (den form af pronomenet,
der kan stå som subjekt.)
- egennavne (fx: Danmark) og
fællesnavne (fx: mand)
- fællesnavnene kan inddeles i
tællelige (fx: dreng) og utællelige (fx: musik)
- fælleskønsord (fx: en
bog) og intetkønsord (fx: et hus)
- konkreter (fx: bog, hus) og
abstrakter (fx: angst, luft)
- kollektiver ("gruppenavneord", som
står i singularis, fx: folk, kvæg) og pluralisord (dvs.
ord, der kun findes i flertal, fx: briller, klæder, penge).
synonymer (ord, der helt eller delvis
betyder det samme, fx skrige - skråle - hvine - råbe.)
sætning
(En sætning kan bestå af bare ét ord: et verbum i imperativ.
Normalt skal en sætning dog have et
subjekt og et verbal. Se under 'hovedsætning'
og 'bisætning'.)
sætningsled
(se under 'led'. Et sætningsled kan bestå af et eller flere ord.)
- T -
tal (numerus)
tempus (tid)
tid (tempus)
tilbagevisende (refleksivt)
transitivt
(verbum med mulighed for at få objekt (genstandsled))
tryk (man kan tale om trykstærke
og tryksvage stavelser; et udtryk kan have enhedstryk.)
tvelyd (diftong)
- U -
ubestemt (indefinit)
udråbsord
(interjektion; dvs. udtryk som 'av! ih!')
udsagnsled (verbal(led))
underordnende bindeord (konjunktion,
der indleder en bisætning.)
- V -
verbalformer (former af udsagnsordet)
verber (flertal
af verbum: udsagnsord)
verbets arter (diatese, dvs. inddelingen
i aktiv og passiv)
verbets rod (den mindste del af et ord,
der kan stå alene, fx: verbets bydeform)
vokal (selvlyd)
- Æ -
ægte adverbier (adverbier som fx:
ikke, aldrig)
- Ø -
