|
Hvad er perfektum participium?
Her er et eksempel: Han har læst bogen
har læst kaldes perfektum
har kaldes hjælpeverbum
læst kaldes perfektum
participium (på dansk: kort tillægsmåde).
Vi kan bruge perfektum participium på to måder.
1. - som verbum: Han havde hentet øllerne
De er rejst
Bilen bliver repareret
Hun får ordnet sit hår
2. - som adjektiv: (Lise strikkede en hue til Ole) 
Ole har en strikket hue
(Ole glemte sin frakke)
en glemt frakke
Når perfektum participium bruges som adjektiv,
bøjes det på samme måde som almindelige adjektiver:
| En strikket hue |
den strikkede hue |
2 strikkede huer |
Huen er strikket |
| Et strikket halstørklæde |
det strikkede halstørklæde |
2 strikkede halstørklæder |
Halstørklæderne er strikkede |
Præsens participium
Gående - løbende - siddende - leende - rejsende
- handlende
Denne form af verbet kalder man præsens participium (på dansk:
lang tillægsmåde)
Hvordan danner man præsens participium? - Man tilføjer
-ende til verbets stamme.
Eksempel: gå + ende = gående - løb + ende
= løbende
Hvornår bruger man præsens participium?
| Eksempel |
Præsens participium bruges på dansk:
Forklaring |
A:
Han kom gående hen ad gaden
Vi blev siddende til filmen var forbi
Han havde altid en ordbog liggende på bordet
|
som verbum efter komme, have, blive |
B:
Jeg synes det er en strålende ide
Levende blomster er meget pænere end kunstige
|
som adjektiv - præsens participium har kun én form, når
det bruges som adjektiv |
C:
De handlende kender næsten alle beboerne
De rejsende bedes have pas og boarding card parat inden sikkerhedskontrollen
|
Præsens participium kan somme tider bruges som substantiv. Så
findes formen også i genitiv: Den rejsendes bagage |
Både præsens participium og perfektum participium kan
bruges som adjektiv.
Betyder de det samme? NEJ.
Han ser på de brændende bøger
( = Han ser på bøgerne. De brænder)
Han så på de brændende
bøger
( = Han så på bøgerne. De brændte)
|
Præsens participium siger, at handlingen i participiet
(brændende) er samtidig med handlingen i hovedverbet (ser/så). |
Han ser på de brændte bøger
( = Han ser på bøgerne. De er brændt. De brændte
i går)
Han så på de brændte
bøger
( = Han så på bøgerne. De var brændt. De var brændt
dagen før.)
|
Perfektum participium siger, at handlingen i participiet (brændte)
har fundet sted før handlingen i hovedverbet (ser/så). |
|
