Tekstboks: den kongevalgte magistrat, der i den sidste ende bestemte politisk. Godt nok havde kongen overladt beslutninger omkring økonomiske og administrative opgaver til Borgerrepræsentationen, men borgerskabet ønskede fuld selvbestemmelse. Desuden, var man rundt omkring i de europæiske lande begyndt at diskutere demokrati, der langsomt var på vej til at slå igennem. Og i 1849 blev der erklæret fri forfatning. 


Følgerne af den industrielle revolution

De følgende år derefter skulle vise sig at stå i teknologiens tegn. Teknologiske landvindinger banede vejen for forskning, som ikke tidligere havde været mulig. En bevidsthed om en anden form for erkendelse end den religiøse blev styrket. Og naturvidenskaben blev mere og mere velanset, efterhånden som den blev kilde til opklarelse af stadig flere og flere fænomener, i samme takt med at stadig flere og flere nye opfindelser blev udviklet til gavn for den voksende industri der i større omfang forstod at benytte sig af den helt nye energi. 
Dampmaskinens opfindelse blev da også en triumf, der på alle måder blev en forudsætning for industriens udvikling. Og anvendelsesmulighederne var ikke fåtallig og på landet blev den nye teknologi brugt i stor stil. Det betød desværre det at de mange landarbejdere der førhen havde været nødvendige ved høst og anden landbrug, ikke længere kunne måle sig i effektivitet og produktion med de moderne opfindelser. Arbejdsløse arbejdere begyndte derfor deres indvandring til hovedstaden i søgen efter arbejde. Specielt til hovedstaden, hvor fabrikkerne skød som muldvarpeskud op langs kanalerne. Så ny arbejdskraft blev glædeligt modtaget, af borgerskabet, der i den grad forstod at benytte sig den nyanskaffede frihed og plads, samt nyopfundne energi, teknologi, og slet ikke at forglemme den nye arbejdskraft. Borgerskabet sørgede da også for opførsel af boliger til den arbejderbefolkning, som jo var nødvendige for deres industrielle produktion. Brokvartererne så som Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Amagerbro blev efterhånden betragtet som arbejderkvartererne, hvor ikke alene fabrikkerne, men også dets ansatte beboede område.
Heraf opstod en helt ny klasse. Arbejderklassen, hvis vilkår var blevet ændret fra usle kamre på den gård de nu tilhørte på landet, til de små lejligheder de nu blev tilbudt. Men huslejen var høj, og ofte mere end hvad en forsørger kunne klare (sædvanligvis en mand med kone og mindst to børn.). så ekstra kammer, og mere sædvanligt, ekstra hjørne blev lejet ud til oftest gamle, studerende eller tilskadekomne, der lige akkurat have skillinger nok til at kunne bidrage med at huslejen blev overkommelig. 


En helt ny klasse 

Men arbejderklassen, der altid havde været den største gruppe voksede støt, og ligeså skulle boligerne, så mere og mere tvivlsomme og ubehjælpsomme tilbygninger kom til at gøre det ud for boliger for store familier. Desuden resulterede de dårlige boligforhold i dårligere hygiejne. De små luftfattige og snavsede rum uden sollys, der tilmed lå i nærheden af fabrikkerne der kun var med til at forpeste den sparsomme luft, der endeligt nåede ind blev de ideelle forhold for smitsomme sygdomme, der ikke kun begrænsede sig til arbejderne, men som også bredte sig i de andre sociale lag af samfundet. 
Men som helt uventede følger af den fri forfatning, medføre denne frihed også brud på eksisterende sociale strukturer (eksempelvis mellem mester og folkehold), den vertikale sociale sikring smuldrede, og blev til en sådan slagside, der slet ikke var blevet taget højde for. Følgerne kom synligt til at præge de sidste årtier af det 18. århundrede. Arbejdernes nød kunne fortsat være blevet ignoreret, nogle politikere mente endog at det blot var en naturlig og acceptabel konsekvens, men borgerskabet følte sig forpligtede til at sørge for arbejderne. Specielt borgerskabets fruer sørgede for brugt tøj til børnene. Desuden blev der efter et stykke tid anordnet en sygekasse, der blot krævede jævnlig betaling, og som så sørgede for billigere eller helt gratis lægehjælp samt indlægning på et hospital. 
Men værst stod det til med de arbejdsløse og dem, hvis arbejde havde slidt dem ned før tid. Og endeligt blev det vedtaget at der skulle tildeles 
Tekstboks: Næste side