Side 6

Tekstboks: ekstraunderstøttelse fra kommunerne til de trængende, selvom Københavns kommunebestyrelse var modstander af almisser og lignende hjælp fra det offentlige til de fattige, som de blot mente fik svækket deres kraft og vilje til, at hævde sig i konkurrencen. Alligevel blev der oprettet dampkøkkener, der skulle sælge varme retter til billige penge. Et år efter oprettelsen af et af disse køkkener, blev det gjort op, at et alene havde bespist 471.716 mennesker i alt. Desuden blev det med glæde konstateret, at der trods alt var lidt interesse for at modvirke fattigdom, da der blev rejst et kapital på ca. 32.000 rigsdaler til opførelse af boliger. Arbejderbevægelsen Men alt dette var blot en enkel dråbe i havet. Arbejderne led stør nød, og deres bevidsthed om den dybe kløft af forskelle, der lå mellem dem og borgerskabet blev styrket. Borgerskabet følte sig truet, da deres virksomhed afhang af loyale og flittige arbejdsfolk, og forståelig nok, eftersom at arbejderne begyndte at stikke hovederne sammen, følge med politisk, og så småt etablere fagforeninger. En utilfredshed havde bredt sig, og lod sig ikke uden videre formilde af borgerskabets små forsøg på at aflede deres nye foretagen. Eksempelvis lod man ivrigt kirker blive opført langs brokvartererne i håb om at det ville tilknytte dem, og endda få dem til at opgive tanken om socialistisk bevægelse. Og i 1890, stod arbejderne for første gang sammen til d. 1. majdemonstration på fælleden. I de følende år blev groft antaget alle arbejdere fordelt i forskellige landsdækkende fagforeninger. Og d. 5. september 1899 blev den hidtil største demonstration med strejke og lockouts holdt. Et oprør der endte med e forlig. Septemberforliget, der var en overenskomst mellem arbejdere og arbejdsgivere (borgerskabet), der skulle sikrer forholdene for arbejderne i fremtiden.

København | 2 | 3 | Side 4 | Side 5 | Side 6 | Side 7 | Side 8 | Story Page | Story Page