Side 4

Den sociale udvikling i 1800 tallet

Fattiglemmerne i begyndelsen af 1800 tallet

Gården Pustervig blev i 1764, opkøbt af en herre ved navn P. F. Suhms. Senere hen fik han et sytten fag langt og fire etagers højt tilbygning, samt to mindre tilbygninger på hver sin side af gården, så at der var plads til herrens ret omfattende bogsamling.

Efter P. F. Suhms død blev gåden overladt til fattigvæsenet. Deres hensigt med denne rummelige går, var at opfører et såkaldt Philadelphisk tvangsarbejderhus. Det første af sin slags i hele Europa. Meningen var at indsætte folk, navnlig fattige og hjemløse kvinder, børn og gamle svagelige, der havde beset sig mod Fattigvæsenets forordninger og love, der blandt andet forbød betleri (tiggeri), da straffen herfor sædvanligvis var fængselsstraf, da det ikke var menneskeligt muligt for de fattige at tilvejebringe penge til en bøde. Desuden, var fængslets små kummerlige celler hovedsageligt var beset af ransmænd og mordere.

Dels skulle de indsattes arbejde forsørge dem selv og dels, efter tidens blomstrende sprog, ”bidrage til deres forædling, gennem opmuntring til flid” og ”først vende den fangnes hånd og siden hans ånd til arbejde” og sidst ”i øvrigt sees ved denne indretning hen til: at den bliver en sand forbedringsindretning, hvor de, som indsættes, kunne i den tid, de der henbringer, anføres til orden, sædelighed og arbejdsomhed, hvorfra de kunne gaa ud med forsæt og lyst til derefter hellere at ernære sig lovligen og sikkert, end at tage tilflugt til det vanærende og usikkre betleri, eller anden forbuden haandtering.”

Heraf kunne man umiddelbart få det indtryk at man dengang ikke var klar over hvilken situation man stod i som eksempelvis enlig mor med mindst et par børn, eller hvis uheldet var ude og man kom ud for en ulykke og blev varigt skadet, samt, hvis man blev gammel uden nogen form for opsparing! Alternativerne var uhyre få, og tiggeri var blot én måde at holde sulten for døren på.

Men Pustervig, skulle blive en redning for mange, og ledelsen holdt ord. For disciplinen var human, og sraffemetoderne milde. I det hele taget havde de indsattes fysiske såvel som den psykiske forbedring stor betydning for ledelsen. Desuden fik gamle svagelige kun skånsomt arbejde så som at spinde hegle, plukke fjer, sy linned, strikke strømper og så videre.

I 1800 stod tvangsarbejderhuset parat, med ansatte, en kø af ventende fattiglemmer, og hvad der dertil hørte. Denne foranstaltning holdt akkurat kun til den 5. september 1807, hvor Englands bombardement af Danmark fandt sted. Tilbage lå kun en sølle ruin. Og da tiden slet ikke var inde til omkostningskrævende genopførelser, blev Pustervig hurtigt gemt væk, og glemt.

Fattigvæsenet var i det hele taget ilde stedt efter bombardementet, og den offentlige støtte ville i højere grad støtte nye formål så som ”flaadens gien-opretning” og ” de questede krigere og de faldnes efterladte”. Fattigvæsenet formåede kun lige at holde sulten nede, og få tvivlsomme tilbygninger var den eneste sparsomme støtte som de fattige fik tildelt. Desværre var boligforholdene stadig under al kritik, og forblev at være det.

Al den nød og elendighed, som de fleste led under efter Københavns bombardement, kom til at præge København i lang tid fremover, så da der i Tyskland startedes en jødeforfølgelse, var københavnerne ikke sene til at følge deres eksempel. Nogen konkret grund er aldrig blevet konstateret, andet end gamle beskyldninger, der igen blev gravet frem, misundelse og ærgrelse mod de jøder der forstod at klare sig godt og var succesrige inden for handlen samt, at de lavere lag i København var nødstedte, og sikkert ikke forstod bedre end at lade det gå ud over jøderne.

Borgerklassens fremskridt

En anden klasse, der klarede sig langt bedre, var borgerskabet. Det solide københavnske borgerskab havde en ældgammel tradition, der bød dem, at leve nøjsomt og bo spartansk – en levevis som har præget den mere velhavende middelklasse helt frem til i dag. Gamle satiriske skildringer fra midten af 1800 tallet, var i virkeligheden en anerkendelse af borgerstandens dyder, der forbød dem enhver form for aristokrati, da det ikke ansås for god tone.

Det var også borgernes liberale tanker om indflydelse og frihed fra den enevældige kongemagt, der var med til at skabe utilfredshed omkring kongen og

Group 3: Jacqueline Viborg, Thomas Gouk, Sofie Linnebjerg, Malthe Blichfeldt