Forside

Baggrund for Tivoli:

Efter Frederik d. 6. død i 1839, og Christian d. 8. overtog styret, var det også starten på en helt ny tidsperiode, med nye ideer og livsvaner.

Der kom gang i de store industrielle virksomheder, og landets velstand steg, og folk fik derved flere penge mellem hænderne. Man havde derfor, som almen mand, råd til at have fritid. Det betød også at efterspørgslen på steder hvor man virkelig kunne more sig steg.

 

En anden grund til at der var mulighed for at anlægge en forlystelsespark i København, var pga. nedlæggelsen af forsvarsværkerne omkring København. Det betød nemlig at man lige pludselig havde en masse plads i centrum af København.

 

Op gennem 1700’tallet opblomstrede forlystelseslivet i Europa, og mange forlystelsesparker så dagens lys i storbyerne. I 1841 ansøgte M. H. Bing og L. T. Nygaard, de var københavnske forretningsmænd, om lov til at anlægge et Tivoli i lighed de offentlige forlystelsesanstalter der fandtes i udlandet, de fik dog ikke tilladelse, da de ikke ville acceptere kravet på at de kun fik fem års monopol på at have en forlystelseshave.

 

I mellemtiden var Georg Carstensen blevet medlem af Københavns forlystelsesråd.

Han havde fuldt med i de to forretningsmænds ansøgninger og da de fik afslag fik han selv ideen til at prøve.

Den 7. april 1842 underskrev Christian d. 8. tilladelsen til at Georg Carstensen kunne anlægge et permanent etablicement under benævnelsen ”Københavns Tivoli og Vauxhall”.

Grunden til at Georg til forskel fra de to forretningsmænd havde fået tilladelse, var at han havde argumenteret med at når folk havde det sjovt, politiserede de ikke.

 

Navnet Tivoli fik han formentlig fra en parisiske forlystelseshave der havde taget navn efter den lille bjergby Tivoli i nærheden af Rom. Byen Tivoli fristede publikum med fyrværkerier, illuminationer, ballonfarter, rutschebaner gynger, taskenspillerkunster osv.     

 

Tivolis åbnings år:

I 1843 åbnede Tivoli for første gange sine porte for besøgende. Tivoli var fra start af en kæmpe publikumssucces, dels pga. at det udfyldte et behov i tiden, og dels pga. de dygtige kræfter, som stod bag Tivoli.

I de første årtier var det koncerternes lette musik, cirkus, teater, artister og pantomime der lokkede besøgende til, men også karrusellerne havde stor interesse blandt publikum.

En anden hovedattraktion i Tivoli var dog udstillingen af mennesker, det var fx afrikanere, kinesere men også dværge som blev udstillet til publikumsfornøjelse.

Dagligt forlystede H. C. Lumsbyes orkester med festlig musik,

og N. H. Volkersen spillede mesterligt Pjerrot. N. H. Volkersen blev senere direktør for teateret, hvor han sørgede for at tage de ældre maskespil op så de bevarede deres særpræg.

Tivoli fik dog et politiforbud mod at vise pantomime i 1844, og det var derfor kraft- jonglør- og ekvilibristkunstner som stod for underholdningen i Tivoli, indtil 1847 hvor pantomimerne igen fik lov til at optræde.

i de tre sæsoner der gik uden pantomimerne, var det udenlandske artister som hovedsagligt stod for underholdningen, deriblandt var magikeren og fysikeren hr. Laschott der brillerede med sine ”tågebilleder med knald-flamme.

Fem år efter åbningen af Tivoli, forlod Georg Carstensen Tivoli igen, for at melde sig frivilligt til en danske armè ved de , det var blandet pga. stridigheder mod Tivolis direktion.

 

Alhambra

I sommeren 1855 dukkede Georg Carstensen dog op igen i København, han søgte kort efter om medvirken i Tivoli, hvilket dog blev afslået. Hvilket gjorde Carstensen meget vred, han valgte at sagsøge Tivoli men det var dog nyttesløst.

Han besluttede sig i stedet for til at starte en ny forlystelseshave i København. Det blev et kæmpe projekt, haven blev kaldt Alhambra, Georg Carstensen nåede dog ikke at opleve åbningen da han den 4. januar 1857 døde af lungebetændelse kun 44 år gammel.

Alhambra var et stort og flot anlæg, men kunne dog ikke holde i konkurrencen med Tivoli og blev nedlagt i 1869.  

 

Den første rutschebane:

I starten af 1860’erne kom den første rutschebane  til Tivoli den såkaldt ”Himmelhøje rutschebane”, i starten var der stor modvilje , mod den da det var en russisk opfindelse, og alt hvad der kom fra Rusland var skidt.

Rutschebanen fik dog stor succes hos publikum, på trods af at turen kun varede syv sekunder.