Kender du forskellen på aktiv og passiv?
Aktiv:  Peter sender brevet

Passiv: Brevet sendes af  Peter/ Brevet bliver sendt af Peter     

I den aktive sætning er det grammatiske subjekt også det logiske subjekt - nemlig subjektet, der udfører handlingen "at sende" (Det er Peter, som gør noget....)

I den passive sætning er det grammatiske subjekt ikke det logiske subjekt; det logiske subjekt udtrykkes her ved et præpositionsled.(...af Peter)

Læg endvidere mærke til at objektet i den aktive sætning(brevet) er subjektet i den passive!


Man bruger ofte passiv, når det ikke er væsentligt for sammenhængen, at det meddeles, hvem der udfører handlingen; derfor kan præpositionsleddet(der udtrykker det logiske subjekt) ofte undværes i passivsætningen, fx.  Dette problem diskuteres ofte.

man danner passiv på to måder:

1. ved at sætte -s på verbet   maden spises                   eller
2. ved at bruge at blive som hjælpeverbum + perfektum participium(kort tillægsform) maden bliver spist.