Familien Collin

Forside

 

Charles Dickens betragtes som en af Englands største forfattere fra Victoriatiden (1837-1901).

Han er kendt og elsket over det meste af verden hovedsageligt pga. romaner som ”Oliver Twist” og ”David Copperfield”. Han var en mand som realiserede sine drømme, f.eks. var hans mål helt tilbage fra barndommen at opnå succes.

   Charles Dickens og H.C. Andersen var gode venner, og Andersen besøgte ham to gange i hans hjem i England. De to forfattere skrev breve til hinanden i ti år, og disse breve indeholdt altid venlige og rosende ord fra begge sider, også selvom Dickens til sidst ikke kunne holde Andersen  ud bl.a. pga. hans egoistiske og pågående væremåde. 

 

Charles John Huffam Dickens blev født d. 7. februar 1812 i Landport ved Portsmouth i det sydlige

England. Hans mor hed Elizabeth Darrens, og hans far var John Dickens, som arbejdede som kontorist i et af det britiske søværns flådekontorer. John Dickens og Elizabeth Darrens fik i alt otte børn, og Dickens kom som nr. 2 i rækken.


Dickens’ fødested i Portsmouth.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I de første år af Dickens’ liv flyttede familien en del rundt pga. faderens arbejde. Første gang, da Dickens var to år, blev faderen forflyttet til Somerset House i London. Siden flyttede familien til Chatham i 1817, og i 1822 blev faderen flyttet tilbage til London til Camden Town. Til gengæld var jobbet vel betalt, og familien havde et respektabelt hjem. De tilhørte middelklassen.

 

Som barn var Charles Dickens en stille dreng, og allerede dengang havde bøgerne fanget hans interesse, for han foretrak bøgerne frem for anden leg. Bøgerne, som Charles Dickens læste, var nogle, som faderen havde introduceret for ham, og det kunne f.eks. være bøger som Robinson Crusoe. Dickens har senere udtalt sig om barndommens mange lykkelige stunder med bøgerne, og han sagde bl.a.: ”at sidde på min seng og læse, som var det for livet”.

 

Som tidligere nævnt havde familien en god økonomi. Faderen brugte dog ofte mere end han havde, og på et tidspunkt skyldte han så mange penge væk, at han endte i gældsfængslet Marshalsea i Southwark, London. Resten af familien måtte følge med faderen i fængsel, dog undtagen den kun 12-årige Dickens, som efterfølgende blev taget ud af skolen og i stedet sendt ud i arbejde på fabrikken Hungerford Market, hvor man farvede støvler.


Hungerford Market 

 

 

 

 

 

I godt et år måtte Dickens arbejde på fabrikken for at tjene penge til familien. Imens boede han alene på et pensionat. I den periode følte Dickens sig meget ensom, og han har senere sagt, at denne periode i hans liv var den mest forfærdelige.

En arv efterladt til Charles Dickens’ tante efter hans farmors død blev familiens redning, for med de penge kunne faderen betale sin gæld tilbage.

 

Den nu 14-årige Dickens begyndte i skole igen, og i 1827, som 15-årig, var han færdig. Derefter arbejdede han som kontorist på et advokatkontor, og senere, i 1828, begyndte han at arbejde som journalist. Det blev hurtigt klart, at Charles Dickens havde talent for det skrevne, og i de efterfølgende år arbejdede han på flere forskellige aviser. Som journalist fik han hurtigt ry for at være ”den hurtigste og mest præcise mand på skansen”.

 

I 1833 begyndte Charles Dickens’ karriere som forfatter. Til at begynde med skrev han noveller og andre små historier, og disse blev udgivet ugentligt eller en gang om måneden i forskellige tidsskrifter og fagblade og senere i små hæfter, ligesom det meste af hans efterfølgende arbejde.

I 1836 fik Dickens stor succes med udgivelserne af ”Pickwick-klubben”, som blev udsendt under titlen ”Sketches By Boz”. Succesen var så stor, at Dickens blev rig og berømt.

 

Udover den store succes blev Charles Dickens også gift i 1836. Dickens giftede sig med sin ven George Hogarths datter, Catherine Hogarth. Charles Dickens og Catherine Hogarth fik i alt seks børn, men i 1858 gik de hver til sit. Grunden til skilsmissen skulle eftersigende være, at Dickens var meget forelsket i Catherines søster, Mary, der var flyttet ind i deres hjem, men som døde som 17-årig i 1837 i Dickens’ arme. Det siges, at Dickens ønskede at blive begravet ved siden af Mary, og at han bar hendes ring hele sit livet.

Efter skilsmissen flyttede en anden af Catherines søstre, Georgina, ind hos familien, og Dickens blev forelsket i hende.

 


Catherine Dickens, hans kone.

Fra succesen i 1836 og frem til sin død var Charles Dickens en meget produktiv forfatter. Først og fremmest skrev han i alt 15 romaner, hvoraf flere blev/er blevet kendt verden over. F.eks. har Charles Dickens skrevet ”Oliver Twist” (1837-39), ”Nicholas Nickleby” (1838-39), ”David Copperfield” (1849-50) og ”Store Forventninger” (1860-61). Ved siden af romanerne skrev Dickens også talrige noveller og andre små historier. Derudover skrev han masser af artikler til diverse aviser, og han gav også oplæsninger af sine historier rundt omkring i verden.

 

Charles Dickens’ oplevelser i sin barndom fik en stor betydning for hans liv og bøger. Særligt hans egne erfaringer med industrialiseringen og børnearbejde påvirkede ham meget. F.eks. arbejdede han som voksen målrettet på at forbedre de sociale forhold overalt i samfundet, og i sine bøger skrev han ofte om forældreløse eller forladte børn, som måtte klare sig selv i en verden af diverse skumle typer.

 

Charles Dickens døde i sit hjem, Gad’s Hill, d. 8. juni 1870 efter et slagtilfælde den forrige dag. Han blev begravet i Poet’s Corner i Westminster Abbey, og indskriften på hans gravsten lød: ”Han sympatiserede med de fattige, de lidende og de undertrykte; og ved sin død har Verden mistet en af Englands største forfattere.”                                                       
 


Gad's Hill, Dickens’ hjem.

 

H.C. Ørsted Familien Collin Charles Dickens Diverse personer Dagsopgaver Tivoli i 1800 tallet Statuer fra KBH Kilder