Hvad er en ledsætning?
Der bruges forskellige ord/begreber om sætninger.

Her er en såkaldt HOVEDSÆTNING:    
Peter elsker Julie
Peter elsker Julie

(En hovedsætning kan stå alene)

Begrebet HOVEDSÆTNING kan bruges i samme betydning som  HELSÆTNING, når "Helsætning" bruges i betydningen: "en selvstændig sætning, der ikke er led i andre sætninger".

men (og det kan jo skabe nogen forvirring):

En hovedsætning med en tilknyttet bisætning (eller måske flere tilknyttede bisætninger) kaldes også en HELSÆTNING:
Peter danser med pigen, som har en sort kjole på.
Peter danser med Julie, der har taget den  kjole på, som hun lige har købt.
Peter danser med Julie   


 
En "bisætning" kaldes også  for en "ledsætning", fordi bisætningen kan have funktion som et substantiv (navneord), et adjektiv (tillægsord) eller et adverbium  biord):
Sammenlign følgende sætninger:

A. Vi så, at flyvemaskinen landede - B. Vi så maskinens landing


I A-sætningen står bisætningen "at flyvemaskinen landede" som objekt (genstandsled), dvs i virkeligheden  udtrykker den det samme som "maskinens landing" i sætning B - og der er vi ikke i tvivl om at udtrykket er objekt (genstandsled).

Her er nogle flere eksempler på, at bisætningen udfylder en "ledplads" i helsætningen, fx som subjekt, objekt, prædikat eller adverbial:

At Peter skulle have glemt aftalen, er højst usandsynligt.
Det var rigtigt, hvad han sagde.
Min mors ønske var, at jeg skulle blive jurist.
Pigen lænede sig mod muren, der var helt lun af  solen.

Øvelse
Tryk på billedet for at lave en øvelse med ledsætninger



Opsummering vedr. betegnelserne "hovedsætning" og "bisætning":

Hovedsætning - kan bruges i samme betydning som Helsætning.

Men: "hovedsætningen" bruges også om den overordnede del af helsætningen, som vil være tilbage, når man trækker  ledsætningen - eller ledsætningerne - fra.

Bisætning
er en anden betegnelse for ledsætning.