Hovedprincipperne
er som følger:
1.
Der sættes komma i opremsninger
Han købte sild, ost og mælk.
2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele
(forklarende og præciserende tilføjelser)
Endelig nåede vi frem, trætte og glade.
Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem
sideordnede ledsætninger
Vinden peb, og tordenen rullede.
At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl
af.
4. Der kan sættes komma foran ledsætninger
Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog.
Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter
mine kommaer, som jeg vil.
Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen,
der står i baren?
5. Der sættes komma efter ledsætninger
Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses.
Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre
mere vrøvl eller (jf. regel 4)
Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre
mere vrøvl.
Pigen der står i baren, er min søster eller (jf.
regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster.
Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4
om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel
undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem,
hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner
som når, da og hvis.
|