Køn - Genus
Køn
”Agnete, hun stander på højelands bro”
”Skønjomfru hun drager det røde guldbånd”
”Da bonden han ville ad skoven gå”
”Hr. Oluf han rider så vide om land”
”Den lindorm han ligger i græsset så grønt”

Dette er nogle gamle danske sange og folkevisetitler. 
Det er helt naturligt at tænke på Agnete og  skønjomfruen som ”hun” og i hvert fald bonden og Hr. Oluf som ”han”. Disse ord har, hvad man kalder naturligt – eller biologisk - køn (eller med det latinske ord: naturligt genus).

Men der er også noget man kalder: grammatisk køn
maskulinum ( = hankøn), femininum ( = hunkøn) og neutrum ( = intetkøn). 
- Fransk har kun 2 køn, dvs. deler verden ind i en maskulin og en feminin halvdel.
- Tysk har 3 køn: maskulinum, femininum og neutrum.
- Engelsk har gjort det særlig nemt: 
           Engelsk deler verden ind i ”han”, ”hun” og ”det”, men anvender den samme bestemte artikel i alle tilfælde, nemlig ”the”: The man, the woman, the house.
- Dansk har kun 2 køn: fælleskøn (commune) og intetkøn ( neutrum), hvor fælleskøn omfatter det oprindelige hankøn (maskulinum) og hunkøn (femininum).
Fransk

Tysk


 

Naturligt køn - Fransk:  

le danseur  
(en mandlig danser) 

la danseuse
(en kvindelig danser, en danserinde)
Grammatisk køn:       

le téléphone

la radio

Naturligt køn – Tysk:

der Mann

die Frau

das Haus
Grammatisk køn: 

der Hut

die Bank

das Mädchen