|
Køn
”Agnete, hun stander på
højelands bro”
”Skønjomfru hun drager
det røde guldbånd”
”Da bonden han ville ad skoven
gå”
”Hr. Oluf han rider så
vide om land”
”Den lindorm han ligger i græsset
så grønt”
Dette er nogle gamle danske sange
og folkevisetitler.
Det er helt naturligt at tænke
på Agnete og skønjomfruen som ”hun” og i hvert fald bonden
og Hr. Oluf som ”han”. Disse ord har, hvad man kalder naturligt – eller
biologisk - køn (eller med det latinske ord: naturligt genus).
|
Men der er også
noget man kalder: grammatisk køn:
maskulinum ( = hankøn), femininum
( = hunkøn) og neutrum ( = intetkøn).
- Fransk har kun 2 køn,
dvs. deler verden ind i en maskulin og en feminin halvdel.
- Tysk har 3 køn:
maskulinum, femininum og neutrum.
- Engelsk har gjort det særlig
nemt:
Engelsk deler verden ind i ”han”, ”hun” og ”det”, men anvender den samme bestemte
artikel i alle tilfælde, nemlig ”the”: The man, the woman, the house.
- Dansk har kun 2 køn:
fælleskøn (commune) og intetkøn ( neutrum), hvor fælleskøn
omfatter det oprindelige hankøn (maskulinum) og hunkøn (femininum). |
Fransk
Tysk
|
Naturligt køn - Fransk: |
le danseur
(en mandlig danser)
|
la danseuse
(en kvindelig danser, en danserinde)
|
Grammatisk køn: |
:
le téléphone
|
:
la radio
|
Naturligt køn – Tysk: |
der Mann
|
die Frau
|
das Haus
|
Grammatisk køn: |
der Hut
|
die Bank
|
das Mädchen
|
|