Indledning
Herunder redegøres sammenlignes svarene fra vores interviews, vores
egne fordomme, og de skildringer af amerikanerne som findes i bogen ”USA
historie og identitet”. Alle svar og tekster bygger på generaliseringer
og fordomme. Og selvom fordomme og generaliseringer kan ramme plet i nogle
tilfælde, er der også nogle tilfælde hvor de ikke gør.
Det er derfor vigtigt at huske på at det følgende ikke nødvendigvis
er sandt alt sammen, men mere et billede af, hvad en lille håndfuld
udefrastående med mere og mindre kendskab til Amerika, mener om Amerika.
Den Amerikanske identitet beskrives altså forskelligt ud fra hvilke
mennesker man spørger.
Rigdom i Amerika
Både i bogen ”USA historie og identitet” og i vores interviews
er der enklar opfattelse af at de fleste amerikanere arbejder målrettet
mod at score kassen. Som George Dehne udtrykker det ”… en stresset
forretningsmand der scorer kassen…”. Tekst 3 i bogen giver udtryk
for det samme, den fortæller at amerikanerne har en stor lidenskab for
deres arbejde. Lidenskaben kommer af begæret efter at blive rige.
Kigger man på vores egen fordomme om en amerikaner er der stor lighed
med bogens og interviewenes tanker. Det ses i dette citat fra kapitlet om
vores egne fordomme om de velstående familiefædre: ”Denne
gruppe studerer eller arbejder 12 timer i døgnet, har stor villa med
et veletableret alarmsystem og mindst 4 biler.” Dette er selvfølgelig
en overdrivelse, men det er stadig det billede vi unge får herhjemme,
bl.a. fra Amerikanske film. Til forskel fra bogen og interviews’ne har
vi en fordom om at der er en stor lavere middelklasse præget af fedme
og ”Ricky-Lake-problemer”, som f.eks. problemet om hvem der bollede
den i forvejen fede kvinde tyk! Denne type Amerikaner virker ikke til at være
så fremme i folks bevidsthed, som den var i vores. Altså kunne
det tyde på at vi unge har en forestilling om Amerika som værende
værre end de fleste andre. Det kan have noget at gøre med at
vi simpelthen ved mindre end de der er ældre, og at vi er lettere påvirkelige
overfor medier (som eksempelvis Michael Moores dokumentarfilm, som bestemt
er underholdende, men måske ikke altid så nuancerede) og derfor
er hurtigere til at dømme.
Amerika – the City Upon a Hill
”Det, som vore forfædre i middelalderen kaldte tarvelig griskhed,
kalder amerikanerne prisværdig ærgerrighed”. Den ragen-til-sig
er ret egoistisk og det falder godt sammen med de interviewedes og vores tanker.
Tekst 6 i bogen fortæller hvordan amerikanerne ser sig som det store
forbillede for resten af verdenen. De skal altid bygge noget der er større
end det andre lande har: højere huse, dybere kanaler, bedre rumraketter,
den bedste teknologi. Den kolde krig; kapløbet om at komme først
på månen og atomkapløbet er et eksempel på deres
behov for at være supermagten som altid er bedre end de andre. De er
med bogens udtryk ”selvbeundrende”. De har påtaget sig rollen
som verdens forbillede, og går da også ind i næsten alle
verdens konflikter. I vores interviews finder man udsagn som ”Alt for
frembrusende” og ”Mit land prøver ikke at dominere verdenspolitikken
som USA ofte gør”. Men hvorfor er det egentlig egoisme, og ikke
bare en ordentlig portion goodwill fra USA's side? Hmm… Nogle gange
kunne det se ud som om at amerikanerne hellere skrider ind og kæmper
af grunde der kommer USA til gode, end af idealistiske grunde. Således
har vi f.eks. hørt spekulationer om hvorvidt USA gik ind i Irak med
bl.a. den plan af få en del af deres olie. Amerikanerne virker fra vores
synspunkt som om at de er forblændet af deres egen storhed. ”Deres
statsmænd er gennemtrængte af ophøjede, moderne Principer,
er Friheds og Retfærdigheds Talsmand…De nærer den oprigtigste
selvbeundring.”. Det er med denne selvbeundrende tro på sig selv
at de tillader sig at gøre så mange af de før omtalte
ting.
Det sædelige Amerika
Tekst 3 mener at Amerikanerne sætter pris på sædelighed
og gode manérer. Dette står lidt i kontrast til sidste kapitels
fremstilling af amerikanerne, men det kan vel forklares ved at de som verdens
forbillede ikke kan tillade sig at gå rundt og være usædelige…
det ville jo ikke se pænt ud på papiret. Og det er netop vigtigt
for amerikanerne at have orden i papirerne. Man skal som tekst 6 udtrykker
det have et ”velordnet privatliv”. Amerikanerne har nogle meget
konservative dyder. Utroskab ses på med meget strenge øjne idet
det kan ødelægge et ægteskab og det velordnede privatliv.
Vi unge oplever også deres konservative sider via f.eks. en til tider
næsten absurd censur. Ordet ”Fuck” erstattes tit med et
”beeeeb”, og både TV og filmindustrien er i det hele taget
meget pæn og glat, og fordømmer kontroversielle emner som sex
og vold. Det er sjældent at en Amerikansk film tør at vise særlig
meget bart kød i en sex-scene.
Det er ikke kun Tekst 6 der ser Amerikanerne som konservative. I vores interviews
finder man mange steder ordet ”konservative” når folk skal
beskrive Amerikaneren.
Amerikaniseringen
Der er stor forskel på hvad danskere og canadiere mener om Amerikaniseringen
af deres lande. Det forklarer canadierne ved at Amerikaniseringen ligesom
er meget naturlig for dem, idet landene ligger så tæt på
hinanden, og at den derfor altid har været der. Danskerne har flere
indvendinger. Fælles for forældregenerationen lige nu, er at de
hader de mange ligegyldige amerikanske tv-udsendelser, og den amerikanske
fastfood som så mange af deres børn spiser for meget af. Det
skal dog nævnes at god amerikansk teknologi kan findes i mange familiehjem
ligesom at der findes masser af god musik fra USA.
Grunden til forskelligheden i de to nationers svar har selvfølgelig
noget at gøre med at Canada ligger langt tættere på USA
end Danmark, både geografisk og historisk.
Konklusion
Ud fra ”USA historie og identitet”, vores interview og vores egne
fordomme, kan vi sætte nogle ord på den amerikanske identitet:
• Egocentrisk
• Rig
• Selvbeundrende
• (doddelt?)moralsk og konservativ
Det er jo ikke et underskønt billede, men det er hvordan Amerikan præsenterer
sig overfor en i store træk enig samling danskere og canadiere som vi
har interviewet.
Gruppe 3 Mia, Jon, August og Nils |