Indledning
Herunder redegøres sammenlignes svarene fra vores interviews, vores egne fordomme, og de skildringer af amerikanerne som findes i bogen ”USA historie og identitet”. Alle svar og tekster bygger på generaliseringer og fordomme. Og selvom fordomme og generaliseringer kan ramme plet i nogle tilfælde, er der også nogle tilfælde hvor de ikke gør. Det er derfor vigtigt at huske på at det følgende ikke nødvendigvis er sandt alt sammen, men mere et billede af, hvad en lille håndfuld udefrastående med mere og mindre kendskab til Amerika, mener om Amerika. Den Amerikanske identitet beskrives altså forskelligt ud fra hvilke mennesker man spørger.

Rigdom i Amerika
Både i bogen ”USA historie og identitet” og i vores interviews er der enklar opfattelse af at de fleste amerikanere arbejder målrettet mod at score kassen. Som George Dehne udtrykker det ”… en stresset forretningsmand der scorer kassen…”. Tekst 3 i bogen giver udtryk for det samme, den fortæller at amerikanerne har en stor lidenskab for deres arbejde. Lidenskaben kommer af begæret efter at blive rige.
Kigger man på vores egen fordomme om en amerikaner er der stor lighed med bogens og interviewenes tanker. Det ses i dette citat fra kapitlet om vores egne fordomme om de velstående familiefædre: ”Denne gruppe studerer eller arbejder 12 timer i døgnet, har stor villa med et veletableret alarmsystem og mindst 4 biler.” Dette er selvfølgelig en overdrivelse, men det er stadig det billede vi unge får herhjemme, bl.a. fra Amerikanske film. Til forskel fra bogen og interviews’ne har vi en fordom om at der er en stor lavere middelklasse præget af fedme og ”Ricky-Lake-problemer”, som f.eks. problemet om hvem der bollede den i forvejen fede kvinde tyk! Denne type Amerikaner virker ikke til at være så fremme i folks bevidsthed, som den var i vores. Altså kunne det tyde på at vi unge har en forestilling om Amerika som værende værre end de fleste andre. Det kan have noget at gøre med at vi simpelthen ved mindre end de der er ældre, og at vi er lettere påvirkelige overfor medier (som eksempelvis Michael Moores dokumentarfilm, som bestemt er underholdende, men måske ikke altid så nuancerede) og derfor er hurtigere til at dømme.

Amerika – the City Upon a Hill
”Det, som vore forfædre i middelalderen kaldte tarvelig griskhed, kalder amerikanerne prisværdig ærgerrighed”. Den ragen-til-sig er ret egoistisk og det falder godt sammen med de interviewedes og vores tanker. Tekst 6 i bogen fortæller hvordan amerikanerne ser sig som det store forbillede for resten af verdenen. De skal altid bygge noget der er større end det andre lande har: højere huse, dybere kanaler, bedre rumraketter, den bedste teknologi. Den kolde krig; kapløbet om at komme først på månen og atomkapløbet er et eksempel på deres behov for at være supermagten som altid er bedre end de andre. De er med bogens udtryk ”selvbeundrende”. De har påtaget sig rollen som verdens forbillede, og går da også ind i næsten alle verdens konflikter. I vores interviews finder man udsagn som ”Alt for frembrusende” og ”Mit land prøver ikke at dominere verdenspolitikken som USA ofte gør”. Men hvorfor er det egentlig egoisme, og ikke bare en ordentlig portion goodwill fra USA's side? Hmm… Nogle gange kunne det se ud som om at amerikanerne hellere skrider ind og kæmper af grunde der kommer USA til gode, end af idealistiske grunde. Således har vi f.eks. hørt spekulationer om hvorvidt USA gik ind i Irak med bl.a. den plan af få en del af deres olie. Amerikanerne virker fra vores synspunkt som om at de er forblændet af deres egen storhed. ”Deres statsmænd er gennemtrængte af ophøjede, moderne Principer, er Friheds og Retfærdigheds Talsmand…De nærer den oprigtigste selvbeundring.”. Det er med denne selvbeundrende tro på sig selv at de tillader sig at gøre så mange af de før omtalte ting.

Det sædelige Amerika
Tekst 3 mener at Amerikanerne sætter pris på sædelighed og gode manérer. Dette står lidt i kontrast til sidste kapitels fremstilling af amerikanerne, men det kan vel forklares ved at de som verdens forbillede ikke kan tillade sig at gå rundt og være usædelige… det ville jo ikke se pænt ud på papiret. Og det er netop vigtigt for amerikanerne at have orden i papirerne. Man skal som tekst 6 udtrykker det have et ”velordnet privatliv”. Amerikanerne har nogle meget konservative dyder. Utroskab ses på med meget strenge øjne idet det kan ødelægge et ægteskab og det velordnede privatliv. Vi unge oplever også deres konservative sider via f.eks. en til tider næsten absurd censur. Ordet ”Fuck” erstattes tit med et ”beeeeb”, og både TV og filmindustrien er i det hele taget meget pæn og glat, og fordømmer kontroversielle emner som sex og vold. Det er sjældent at en Amerikansk film tør at vise særlig meget bart kød i en sex-scene.
Det er ikke kun Tekst 6 der ser Amerikanerne som konservative. I vores interviews finder man mange steder ordet ”konservative” når folk skal beskrive Amerikaneren.

Amerikaniseringen
Der er stor forskel på hvad danskere og canadiere mener om Amerikaniseringen af deres lande. Det forklarer canadierne ved at Amerikaniseringen ligesom er meget naturlig for dem, idet landene ligger så tæt på hinanden, og at den derfor altid har været der. Danskerne har flere indvendinger. Fælles for forældregenerationen lige nu, er at de hader de mange ligegyldige amerikanske tv-udsendelser, og den amerikanske fastfood som så mange af deres børn spiser for meget af. Det skal dog nævnes at god amerikansk teknologi kan findes i mange familiehjem ligesom at der findes masser af god musik fra USA.
Grunden til forskelligheden i de to nationers svar har selvfølgelig noget at gøre med at Canada ligger langt tættere på USA end Danmark, både geografisk og historisk.

Konklusion
Ud fra ”USA historie og identitet”, vores interview og vores egne fordomme, kan vi sætte nogle ord på den amerikanske identitet:
• Egocentrisk
• Rig
• Selvbeundrende
• (doddelt?)moralsk og konservativ
Det er jo ikke et underskønt billede, men det er hvordan Amerikan præsenterer sig overfor en i store træk enig samling danskere og canadiere som vi har interviewet.


Gruppe 3

Mia, Jon, August og Nils

 

Engelsk
Tysk
Geografi
Historie