|
Martin Luther (1483-1546)
Ulrich Zwingli (1484-1531)
Horst Deppe: "Old Man by the Stove"
|
Her følger en besvarelse af de to underspørgsmål i faget tysk:
1. En skildring af og bevæggrundene til – i historisk perspektiv og i bredeste forstand – at familier fra det tysksprogede område kunne finde på at emigrere til Canada.
Reformationen:
Den første emigration af tyskere til Canada
Da reformationen i Vesteuropa omsider brød ud, hærgede den det ganske kristne hus. Efter lang tids undertrykkelse af den romersk-katolske kirkes enevælde blev det en tro, der var i splid. I Sydeuropa beholdt man hovedsageligt den romersk-katolske tro, mens man i det resterende Europa blev inddelt i yderligere tre trosretninger: Den lutherske trosretning i Skandinavien og Tyskland, den reformerte i Schweiz, Nederlandene, Skotland og i visse dele af Frankrig samt den anglikanske i Storbritannien. Ud over disse opstod der yderligere mindre bevægelser så som anabaptisterne og mennonitterne, som senere hen bragte disse bevægelser videre til Nordamerika.
Den først emigration af tyskere til området i Nordamerika, skete på sgrundlag af præsten Luthers første åbenlyse oprør mod den romersk-katolske kirke. Han mente, at den romersk-katolske kirke misbrugte sin næsten enevældige magt og var fordærvet af pavens syn på, at han kunne aktere som guds stedfortræder og uddele tilgivelse i hans navn. Det var på dette tidspunkt, at visse kirkelige embeder kunne købes for store summer penge af den romerske kurie. I 1517 kom dominikanermunken Johan Tetzel til Jüterbog for at sælge de såkaldte aflad med sloganet ”når mønt i kirkebøssen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer”. Dennes forretninger gjorde det muligt for blot en del af indtægterne at opføre Peterskirken i Rom. Luther var forarget og offentliggjorde oprørske teser på kirkedøre.
Her er nogle eksempler:
”paven kan ikke og vil ikke eftergive andre syndestrafe end dem han selv har idømt enten efter sin egen eller efter de kirkelige loves afgørelser…”
”derfor mener paven med fuldkommen eftergivelse af alle bodsstrafe ikke alle overhovedet, men kun dem han selv har pålagt…”
”enhver oprigtig sønderknust kristen har fuldkommen eftergivelse af straf og skyld, og den tilkommer ham også uden afladsbreve”
Endvidere muliggjorde Luther det også for den almene befolkning at få indsigt i hans synspunkter, da de ved hjælp af den nye bogtrykkerkunst kunne spredes ud i hele Tyskland. Han delagtiggjorde sine meninger for bønderne og de lavere klasser i Tyskland, der elskede ideen om, at tilgivelse fra gud afhang af en stærk tro og ikke af, hvor mange penge man var i stand til at betale kirken. Det krævede heller ikke megen overtalelse at overbevise den i forvejen forarmede tyske befolkning om, at der var et bedre alternativ end at betale for sine synder.
Disse tanker nåede hurtigt til Rom, hvorfra der blev reageret hurtigt med at få frataget Luther sin ret til at prædike, og hans bøger blev brændt, hvis ikke han tog sine meninger tilbage.
Disse forholdsregler forhindrede dog ikke Luthers tanker i at brede sig, og han blev erklæret fredløs. Men i skjul på kurfyrst Frederik af Sachsens slot i Wartburg helligede han sig til en tyskoversættelse af biblen.
Nogle år senere gjorde Zwingli sig bemærket ved at prædike i banerne af Luthers synspunkter. Han gennemførte mange ændringer, og disse spredte sig videre til andre byer i Tyskland. Der opstod nu en vrangvillighed mod paven og den romersk-katolske kirke. Denne utilfredshed kulminerede i et slag mellem protestanter og katolikker. Men selv da dette var ovre, og det var blevet frit for enhver at afgøre, hvilken af de forskellige trosretninger, de ville vælge, var visse protestanter stadig utilfredse med den romersk-katolske kirke. De kaldte sig for anabaptister (græsk: gendøber) og gik ind for voksendåb. Denne bevægelse blev genstand for hård kritik og forfølgelse.
I starten fandtes den i små grupper, men bredtes senere hurtigt. Men deres gode rygte blev ødelagt, da de ved et forsøg i 1534 på at indtage Münster blev slået hårdt tilbage. Herefter gik det støt nedad for anabaptisterne, der trak sig tilbage.
Lignende og bedre organiserede grupper, som fulgte, blev kaldt amish. Denne bevægelse emigrerede i løbet af 1700-tallet til Nordamerika, hvor der var frihed til at etablere nye kirkesamfund uden indblanding eller forfølgelse.
De første emigranter fra tyskland ankom d. 6. oktober 1683, og grundlage den første by i Pennsylvania kaldet Germantown.
I denne redegørelse af reformationens indflydelse på de tyske emigranter, der emigrerede til Canada i deres søgen efter religionsfrihed, er der kun medtaget de vigtigste historiske begivenheder der har haft betydning for Tyskland samt tilblivelsen af dette tyske kirkesamfund.
Trediveårskrigen (1618-48):
Denne europæiske storkrig var oprindeligt startet som en religionskrig mellem kejseren og de tyske enkeltstater om magtfordelingen. Den var begyndt som opstand i Böhmen, men denne krig rejste sig og udviklede sig til en politisk kamp mod det Europæiske fyrstehus Habsburgsk. Krigen inddrog Sverige og siden hen Frankrig. Kejseren deltog i alle de tredive år, som krigen varede og skiftede gennem tiden forbundsfæller og modstandere. Efterhånden, som disse blev inddraget, deltog de også.
Denne krig indbefattede mange slag, der næsten udelukkende blev udkæmpet på tysk jord, og kostede Tyskland dyrt. Over halvdelen af den tyske befolkning var under krigen blevet dræbt og landet lå knust hen, frataget al arbejdskraft og rigdom. Folket så ikke andre muligheder end at emigrere til et andet land. Mange valgte Nordamerika.
De følgende år:
I de følgende år var der en gedigen emigration af tyskere til Nordamerika. Disse tyskere havde drømme og håb om en bedre tilværelse end den, de havde i Tyskland. Grundlæggende var det af enten sociale, økonomiske eller politiske grunde. Al handel og håndværk i Tyskland var underlagt strenge krav og var desuden presset på grund af det monopol, der var på de forskellige erhverv. Derudover blomstrede industrien op i Tyskland, og teknologien overflødiggjorde mange mennesker, der så blev arbejdsløse. Derudover steg befolkningstætheden i byerne, og folk blev presset til at søge nye steder hen. I 1855 bestod hele 90 % af alle emigranter til Amerika af tyskere. Disse tyske emigranter var for det meste veluddannede og medbragte sprog, kultur og håndværk, som de bidrog til opbygningen af Canada.
2. En fremstilling af en enkelt - selvvalgt – families baggrund for at flytte til Canada:
Som et eksempel på tyske emigranter til Canada er Renate og Horst.
Horst Deppe havde studeret grafisk design på Hannover Universitet og havde kun arbejdet i sin profession i to år i Tyskland. Han havde forelsket sig i Renate, der var i lære som sygeplejerske, og som han havde mødt Tyskland.
Ved hjælp af en kusine i Newfoundland og overhovedet for det Atlantiske Maritime museum, var det meningen, at han skulle arbejde i Halifax. Men da han ankom, var stillingen ikke længere ledig. Så med ca. 1000 kroner på lommen begyndte han at søge arbejde. Og inden to uger havde han fået arbejde på Royal Print and Litho Limited, hvor han blev i syv år.
Da Renate nedkom med deres første barn, var de ikke i tvivl om, at Canada fra nu af var deres hjem. Horst havde stor fremgang med sine værker af træskæringer og vandfarver, der blev udstillet adskillige steder, og som han modtog en pris for. Senere hen underviste han i kunst på en aftenskole med et program, han havde udarbejdet, med henblik på kommerciel kunst. Dette skulle vise sig senere hen at blive hans fuldtidsarbejde. Programmet var en succes og blev udvidet med flere undervisere, som var uddannet i enten England eller Tyskland.
Denne mand vedblev at igangsætte aktiviteter, der skulle skabe Canadisk kunst en identitet. Horst ved, at han aldrig slipper af med sin tyske accent, men han er stolt af at være canadier, og glæder sig over de børn såvel som børnebørn, der er opvokset i Canada.
Renate husker sine første indtryk af Canada som et vildt udseende landskab med et hjælpsomt og venligt folk, der tog imod hende og hendes familie, da de var nødt til at flygte fra Rusland i 1945.
For Renate blev hendes uddannelse det vigtigste de følgende år. Det var noget hendes far gik meget op i. For eftersom at han selv havde mistet meget i de to verdenskrige, opdrog han sine børn til at tage sig en god uddannelse som noget af det eneste, der aldrig kunne blive taget fra én.
Renate færdiggjorde sin sygeplejerskeuddannelse og blev derefter gift med Horst. Hun påtog sig opgaven som husmor, indtil børnene blev ældre. Derefter fik hun muligheden for, ligesom sin mand, at studere kunst. Og nøjagtig som sin mand, nåede hun langt indenfor kunstens verden i Canada.
Dette vellykkede par fulgte deres drømme og kom til et land, hvor de kunne virkeliggøre dem! Med blot få kontakter formåede de at skabe sig en tilværelse i et land, der var åbent og venligt stemt overfor fremmede, der kunne bringe nyt til landet!
Hvis du vil læse et tysk referat, så klik her:  |
