Skovindustrien i British Colombia

Beskrivelse af skovene og skovindustrien i British Colombia
Når vi beskæftiger os med British Colombia (herefter BC) kan vi ikke komme uden om deres skovindustri. Mere end 60% af BC’s 947.800 km2 store areal er dækket med skov, hvoraf kun halvdelen er brugbart til kommerciel udnyttelse. Dette giver dem et enormt økonomisk potentiale inden for skovbrug, hvilket canadierne siden midten af 1800-tallet i større og større grad har udnyttet. Skovene indeholder 40 forskellige træsorter, hvoraf hovedparten er stedsegrønne nåletræer, men i enkelte mose- og flodprægede områder findes der også løvfældende træer. Kystklimaet ved kysten giver træerne gode vækstmuligheder, idet der opstår meget stigningsregn, hvormed skovene ved kysten opnår enorm frodighed. En god jordbund giver også grundlaget, for den frodige regnskov vi ser ved kysten, hvorfor vi her har de største og højeste træer tilbage. Træerne her kan blive enorme med flere med flere meter tykke stammer. Af de største kan der bygges op til 25 canadiske træhuse!

Efter mange års uhensigtsmæssig skovbrug er det kun ved kysten, at der enkelte steder findes first growth forest er tilbage, hvilket også forklarer træernes størrelse i forhold til fastlandets relativt små second growth træer. Inde i fastlandet er klimaet mere tørt idet skyerne allerede har afgivet deres vand, hvorfor skoven selvsagt ikke er nær så frodig som ved kysten. Hertil er jordbunden ringere, og temperaturen er mere svingende. Om vinteren er der flere frostgrader, og træernes vækstsæson er derfor væsentlig kortere i forhold til kystens mindre varierende temperatur.

95% af skovene i BC er offentligt egede mens ca. 4% er privateget og den sidste 1% hører indianerne til. Den privategede del bliver i dag ikke brugt i skovindustrien, idet den oprindelig blev solgt til jernbanebyggere for 100år siden. Den offentlige sektor fører ikke selv skovindustrien, men lejer den ud til canadiske firmaer. Efterhånden er de mindre firmaer udraderede og opkøbt af de store firmaer, som nu i mere eller mindre grad har monopol på skovindustrien. De tre største firmaer hugger tilsammen 16,6 mio. m3 skov om året, hvilket svarer til ca. 25% af den samlede hugst på 65 mio. m3 skov om året. 75% af det huggede træ eksporteres til en værdi af ca. $11 mia. til USA og Japan. Kun meget rige japanerne og amerikanere har råd til det til det enormt dyre cedertræ. En stamme gult cedertræ kan nemt løbe op i en pris på $20.000, hvorfor de færreste har penge til denne slags træ.
Prisen på træet bliver ofte bestemt af forskellige faktorer. En af de største faktorer er den amerikanske dollarkurs. Hvis den er lav, bliver træet billigere.
Den offentlige sektor i BC står overfor et paradoks, når de skal vælge, om de vil have få store eller mange små firmaer. Hvis der er få store firmaer, kan de nemmere presse staten til en lavere udlejningspris, hvormed staten tjener færre penge. Mange små firmaer ville ikke kunne samarbejde om en lavere udlejningspris på skoven. Det positive ved få store firmaer er, at det for dem er billigere at modtage kæmpeordrer. De har maskineriet og mandskabet hertil og skovhugsten bliver generelt billigere. I dag er der, som tidligere nævnt kun få store firmaer, der driver skoven i BC. Firmaerne ønsker kun kæmpe ordrer, da små ordrer er for dyre i forhold til, hvad de får ud af det. Ofte kan en hel landsbyer være ansat af et stort firma, og hvis der i en periode ikke kommer nogen kæmpe-ordrer, kan det blive katastrofalt for disse små lokalsamfund, hvor skoven er deres levebrød. Hertil skal jeg komme tilbage.

Skovens betydning for BC
Skovindustrien betydning for BC må siges at være enorm. For 8% af befolkningen (ca. 90.000 mennesker) er skoven deres levebrød, hvorfor arbejdsløsheden ville være enormt høj, hvis ikke skovindustrien havde været der. I BC findes kun ca. 1/5 af Canadas samlede skovareal, men over halvdelen af Canadas samlede skovhugst foregår i BC. 2/3 af al den træ der bliver eksporteret er fra BC, hvorfra man må konkludere, at BC er den stat, der tjener mest på skovindustrien. I dag fældes der årligt træ til en samlet værdi på $9 mia., hvoraf $500 mio. bliver betalt i skatter til BC’s regering, hvilket udgør 10-20 % af alle statens indkomst. Skattepengene bliver brugt på skoler, hospitaler, veje og lign. Skovindustrien betyder altså at staten kan yde store offentlige services, som den ellers ikke ville have råd til. Man kan derfor sige, at hvis skoven ikke havde været der, ville BC ikke være en nær så velhavende stat, som den er i dag. Mange mennesker havde levet i arbejdsløshed og fattigdom, og regeringen ville ikke kunne give gratis skole, billige hospitaler og andre services.

Problemer med skovbruget i British Colombia
Men på trods af de enorme summer penge der bliver tjent på skovindustrien, er det ikke problemfrit. Gennem de sidste 150 år er skoven i større og større grad blevet udnyttet uden omtanke på konsekvenser. Man har set på skoven som en mine, der bare skulle ryddes og tjenes penge på. Man har fjernet ressourcer uden at tilbagegive ressourcer til evt. ny vækst. I dag har man indset, at den hæmningsløse skovhugst har alvorlige konsekvenser. Skoven bør nok nærmere drives som et landbrug, der bliver plejet og passet.
Et af de problemer som man snakker meget om, er det såkaldte timber supply – træforråd. Vil der altid være guld i guldminen? Flere faktorer har forsaget, at der i dag ser ud til at være begrænsede mængder træ. Bl.a. hører følgende faktorer til forsagelsen af dette problem:

• Indskrænket skovareal: Mange steder er skoven ryddet til fordel for store landeveje, elmaster, store farme og byer. Desuden er dele af skoven indlemmet i reservater, parker og lign., hvor skovhugst er ulovligt. Tilsammen er mængden af skovarealer, der er egnet til hugst indskrænket væsentligt siden nybyggerne kom i midten af 1800 tallet.
• Lille areal tilbage af first growth forest: De store first growth træer er efterhånden fældet og væk. Kun de mindre second growth træer er tilbage, hvormed potentialet i skoven ikke er nær så stort som det tidligere har været. Der er ikke nær så mange m3 træ pr. stamme man fælder, som der tidligere har været.
Man er derfor begyndt at forske i silviculture – videnskaben om træerne. Man forsker i alle tænkelige forbedringsmuligheder lige fra frøplantning til udtynding af overbevoksede områder. Det svarer til at passe træerne som dyr på en gård. Områder hvor træerne er behandlet efter effektiviseringsvidenskaben har vist sig at give det dobbelte af den normale ydelse og nyere undersøgelser siger helt op til fem gange så meget.
• Biller: Insektangreb er blevet et stadigt større problem. 19,2 millioner hektar skov er i dag angrebet af insekter og andre træ-dræbende dyr. Mountain Pine Beetle (fyrrebarksbille) er således det største problem pt. Den lille bille lever i let svækkede fyrretræer ved først at børe sig ind gennem barken, hvor den efterlader et blåt spor, for herefter at lægge sine æg. Den blå farve forsages af en svampeart, som billen lever symbiotisk med. Larverne borer flere et utal at gange i træet, hvor den, efter at have forpuppet sig, flyver videre til andre træer. Træerne ødelægges således af de mange gange billen borer, og af den farven som svampen efterlader. Før i tiden blev bestanden holdt nede vha. kolde vintre med ned til -40°C, men med den globale opvarmning, er så lave temperaturer ikke set i årtier. Naturlige skovbrande dræbte også en hel del. I dag er man blevet effektive til at bekæmpe skovbrande, hvormed flere biller overlever. Resultatet er, at billen, der for tiden stortrives, nu efterlader store mængder ubrugelig skov. Ca. 8 mio. hektar træ er angrebet af den lille pestilens. Man er dog begyndt at sælge træet til discountpriser, men om fire år, når de angrebene områder er fældet, vil man stå med store bare områder, der nu skal omplantes.
• Skovbrande indskrænker: Skovbrande er en naturlig nødvendighed i økosystemet. Ved en brand fjernes de gamle træer, og frigiver næringsstoffer til nye træer. De seneste år har vi pga. den globale opvarmning oplevet enormt hede somre, mens vintrene har været milde. Dette har resulteret i en enormt tør skov, hvor en enkelt gnist har kunnet få det hele til at futte af. Med vores effektive brandslukningsteknikker ligger, der desuden store mængder skov der ”burde” være brændt af. Disse skovområder er da stadig udsatte for at blive optændt.
I 2003 brændte 270 000 hektar skov af, hvilket er mere end 15 gange det normale. Store mængder skov er altså i de seneste år brændt væk i kæmpemæssige skovbrande. Nogle forskere mener, at skovbrandene skal passe sig selv, da det er en del af økosystemets gang. I takt med at flere og flere rige mennesker flytter ud i kæmpevillaer i skoven, er der også større risiko for mennesketab ved skovbrandene, hvormed beslutningen om, hvornår en brand skal slukkes eller ej, bliver svær.
• Reforestation – genplantning: I årevis har man fældet træerne og slæbt alt, hvad der hørte et træ til, ud af skoven. Dvs. at de ubrugelig grene, der i og for sig indeholder mange næringsstoffer ikke er blevet liggende i skovene, men brændt af andre steder. Skoven er derfor blevet tapet for ressourcer, hvormed skoven har svært ved at genplante sig selv. I dag er man begyndt, at lade det ubrugelige træ ligge, så at nye træer har noget at få næring af. Genplantning er en nødvendighed, hvis man i fremtiden også vil udnytte skoven. Siden BC’s kommercielle træindustri begyndte i midten af 1800-tallet, var der ingen der tænkte på genplantning. At tænke på fremtidens generationer er en fremmed og nyt tanke. Specielt når skoven er så stor, og næsten ser uudtømmelig ud. Det er desuden dyrt, og er en såkaldt langtidsinvestering, der ikke umiddelbart kan mærkes. Regeringen har mange andre akutte problemer, som de hellere vil bruge pengene på. I dag bruges 5% af indtægterne fra skovdriften på skoven, men eksperter mener, at hele 25% skal bruges for i fremtiden at kunne dække det stigende behov for træ.
• Truede dyrearter: Den tidligere hæmningsløse skovhugst har truet mange dyrearter, der levede af og ved de høje træer. Canada har været langsomme til at lovgive om at beskytte dyrearter, men der er i de senere år blevet gjort noget ved problemet. Det er klart, at dette også hæmmer selve skovdriften og træforrådet.

Andre problemfelter mht. skovbruget i BC
Som tidligere nævnt, er den canadiske skovindustri sårbar. Konkurrence på verdensmarkedet har tvunget priserne på det ellers dyre træ i bund. USA’sk lovgivning har desuden lagt store afgifter på træet fra Canada, hvorved sydamerikansk træ udkonkurrerer den canadiske træeksport til USA. Det har dog vist sig, at denne lovgivning er ulovlig, men pga. USA’s store magt, er der ikke blevet gjort noget større ved problemet.
Et at de store risici ved at bygge en økonomi på hovedsageligt én sektor er, at under nedture rammer det store dele af befolkningen. Skovindustrien er blevet dyrere at drive idet, at man skal længere ind i skoven for at få godt træ. Det har medført fusioneringer mellem skovindustrielle firmaer, og behovet for skovmedarbejdere er faldet. Tendensen er blevet forstærket i takt med den større teknologiske kunnen, og faktum er, at mange lokalsamfund, der tidligere levede af skoven, nu er arbejdsløse.
De uhensigtsmæssige skovrydninger i BC har efterladt store bare områder, hvor der nu sker jordskred og erosioner. En udvaskning af næringsstofferne gør at risikoen for permanent ødelæggelse af jorden større. Flere og flere dyrearter bliver desuden truede af de flere og flere træer der til stadighed fældes.

Opsummering
Skovbruget i BC er, som tidligere nævnt, af afgørende betydning for statens velfærd med de enorme indtægter staten har herpå. Derfor ser problemerne større og større ud i og med, at selve skovindustrien har problemer med timber supply, samt problemer med eksporten af træet til udlandet. Eftersom at de store first growth træer er væk, er der muligvis god grund til at tro, at canadisk træ ikke er helt så eftertragtet som det tidligere har været. Sydamerikansk træ er måske lige så godt, og billigere. Løsningen herpå må være at bruge flere penge på reforestation. Træerne skal vokse sig større og have de bedste vilkår, så at træet for alvor kan blive konkurrence dygtigt igen. BC har dog den fordel, at de gennem mange år har opbygget et ry, som en troværdig og solid eksportør af kvalitets-træ, men ryet skal opretholdes!
Et håb forude for den problemfyldte skovindustri i Canada er, at Greenpeace har fået indført et såkaldt ”grønt stempel” der indikerer, at træet er legalt fældet. Meget af det billige træ fra Sydamerika er illegalt hugget, såkaldt rovdrift. Opmærksomheden er i de senere år blevet rettet mod rovdrift kontra legaliseret skovdrift, hvormed det legale canadisk træ kan se en solplet i skyerne. .
Canada savner desuden en rigtig kold vinter, som kan få bragt antallet af barkbiller ned. Men med den globale opvarmning, kan dette ønske måske blive utopi. Hvem ved? Igen bør der bruges flere penge på skoveindustrien, så at man kan (op)finde et middel til at bekæmpe den lille bastard.

Kildehenvisninger her.