Tøj

Igennem 1800-tallet ser vi mange forskellige moder. Typisk taler man om moden fra Paris, Wien, Berlin og London. Stormetropolerne påvirker således hele det europæiske kontinent i gennem tøj, mad og manér.

I slutningen af 1700-tallet stod hele det franske kejserrige i brænd. Landet var ramt af borgerkrig. Hoffet blev væltet og ligeledes uddør det franske hofs mode. Først senere hører man igen fra rokokoen i form af nyrokoko. Landet brugte dagligdagens midler, som f.eks. tøj som symboler. Moden i Frankrig blev således et symbol på ligestilling, frihed og broderskab og man påklæder sig i de lavere samfundslags tøj.

Hvor Frankrig står med revolution og revolte, står det engelske imperium meget stærkt. Med deres kolonier fra Nordamerika, henover Afrika, gennem Indien og helt til det modsatte punkt af lille Danmark, nemlig New Zealand, vokser to moder frem. Vi har først med den puritanske at gøre. Igennem det attendeårhundrede og op til det 1900-tallet bliver Storbritannien regeret af dronning Victoria. Perioden og den engelske stil bliver heraf kaldt den victorianske stil.

I Centraleuropa ser vi også at et metropol sætter sit præg på Europa. Wien var storstad i det østrig-ungarske kejserrige og her breder biedermeiermoden sig. Den vandrer således op gennem det uforenede Tyskland og indover de danske grænser.

Danmark er således ikke ramt af én mode, men bliver påvirket af hele Europa, især Frankrig, England og Wien. Fra Tyskland bliver moden transporteret gennem hele det bakkede Danmark. I Danmark lige som i mange andre lande var borgerskabet vokset i takt med industrialiseringen og flere og flere bønder flyttede ind til byerne.

Borgerskabet! Hos herrerne ser vi en typisk model uanset, hvilken mode man tager til sig. Kort beskrevet er billedet præget af det diskrete, kontrollerede og civiliserede. For mændene betyder det lange bukser, overfrakke, vest og skjorte. Alt holdt i afdæmpede farver som grå, sort og mørke brun. Dog ses også sandfarvet. Som prikken over i’et og som kalotten på issen, bliver det den høje cylinderformede hat der pryder alskens hankøn. Denne praktiske hovedbeklædning kan på nem vis klappes sammen, og kaldes heraf: klaphatten. Det er svært mellem borgerskabet at se forskel på høj og lav. Den egentlige forskel kan dog ses ved fester. Typisk møder alle op i det pingvin-agtige kjole og hvidt. Håret er ikke alt for langt, men kan dog gå ned til skuldrene.

Hvor mandens tøj blev kedeligere og mere farveløst og mindre udfordrende, var der hos kvinderne en meget større variation. Kvinder der går i kjole var ofte prydet med mønstre og farver og spændene hatte og udfordrende hår. Mest set var krinolinen. Dette var en dragt med et form for stativ under kjolen for at det hele skulle virke større. Krinolinen og forbrug gik hånd i hånd og oftest var det helt absurd, hvor meget stof og metal der blev brugt på disse dragter. Det fortælles således om at der i Sachsen var en fabrikant af krinolinestel der leverede 9.597.600 stel, hvor til hver krinoline skulle bruges cirka 56 m ståltråd. Tidens store livsfare var besynderlig nok korsettet. Det var moden dengang at have meget smalle taljer, og hertil var korsettet en fremragende løsning. Men som sagt var den også livsfarlig. Tit når kvinder besvimede var det af åndenød, som skyldtes det indsnørede korset. Ligeså i 1859 blev en kvinde dræbt af at have presset 3 af sine ribben ind gennem sin lever, med hjælp af korsettet. Til festlige tider blev denne kjole oftest brugt. I daglig brug var krinolinen ikke altid i brug. Man havde også almindelig kjoler der var mindre, men et must var altid korsettet.
Bønder og arbejdere! Men vi taler ikke blot om borgerskabet. Ikke alle følger moderne fra udlandet. Fattigfolk og bønder må nøjes med det de har. Dette gælder dog også mange borgere i storbyerne. Som mange af samtidens kunstmalerier vises det, at det typiske tøj for arbejdere, håndværkere, bønder, kogekoner, ja, hele Danmarks laveste samfunds lag blev præget af få prangende farver. Guldalderens drømmeriske billeder viser ikke den elendighed og fattigdom der hersker. Flere mennesker arbejder dag og nat, samtidig med at de bor i små usle beboelser. Deres tøj var sandsynligvis snavset og beskidt. Det lugtede ligeså formentligt af sved, øl og smudsk. Sjældent blev tøjet vasket og det øgede helbredsrisikoen. Meget typisk ville deres tøj være mørkt og de ville enten ikke have nogen sko eller bruge træsko. Alle mændene bar hat og kvinderne havde et tørklæde rundt om baghovedet.