H. C. Andersens skolegang

H.C. Andersens skolegang i Slagelse

Den 26. oktober 1822 påbegyndte H.C. Andersens en rejse mod Slagelse latinskole. Rejsen forgik med postvogn, og tog derfor lang tid.
Da han ankom til skolen, som lå i Bredegade 4-6 i Slagelse, blev han anbragt i 2. klasse, mellem 11- og 12-årige drenge, selvom han selv var 17 år, pga. hans manglende kundskaber inden for de fleste fag. Da han ankom til skolen, blev han i første omgang indlogeret hos herredsfogedenken madam Erikke Henneberg i Bredegade 29.

Opholdet på latinskolen i Slagelse blev ikke noget behageligt for H.C. Andersen. Han oplevede nedgørelse, latterliggørelse og verbale overfald, fra skolens brutale rektor Simon Meisling, bl.a. rektorens betegnelse af H.C. Andersen som lokumsdigter.
H.C. Andersen brød sig heller ikke om skolens struktur, og især ikke det faktum, at undervisningen varede fra kl. 9 om morgenen til kl.18. om aftenen. Et utal af stile og eksaminer gjorde det ikke bedre. Datidens pædagogik var præget af hårdhed, mobning og brug af øgenavne fra lærens og rektors side.

H.C. Andersen var tydeligvis ikke tilfreds med tidens måde at behandle elever. H.C. Andersen skriver således ”Geniet er et æg, der trænger til varme, til lykkens befrugtigelse eller det bliver et vindæg”. Denne sætning bruger H.C. Andersen i romanen ”kun en spillemand” fra 1837.

Rektor Meisling ændrede karakter i perioden 1822-1826. han blev mere åben og venlig overfor H.C. Andersen. Dette skyldes måske alt den bevågenhed H.C. Andersen fik fra kongen, og han derfor ikke længere turde lægge sig ud med H.C. Andersen.

I 1825 logerede H.C. Andersen sig hos rektor Simon Meisling. Rektoren boede på skolen, som både var indrettet som skole og rektor bolig. Rektoren boede i husets østside, med kone og 5 børn, samt 3-4 tjenestefolk.
Efter nogen tid trængte Simon Meisling til ”luftfornyelse”. Han søgte et job som rektor i Helsingør. I 1826 fik han jobbet, og flyttede derfor til Helsingør. Efter nogen tids overvejelser besluttede H.C. Andersen til at flytte med Meisling til Helsingør.

H.C. Andersens skolegang i Helsingør

Flytningen havde ikke nogen god effekt på H.C. Andersen; hans i forvejen ikke så gode karakterer blev dårligere. Dog blev digtet ”Det døende barn” til, mens H.C. Andersen gik på skolen i Helsingør.

H.C. Andersen havde gentagende gange beskæftiget sig med litteratur gennem skoleforløbet på Helsingør, både i form af skrivning, men også oplæsning. Dette skete selvom der i H.C. Andersens ansøgning til kongen om uddannelse stod, at der var begrundet håb om, at H.C. Andersen gennem videnskabelig dannelse, ville komme væk fra de litterære afveje og sandsynligvis blive en nyttig borger. Dette rettede H.C. Andersen sig dog ikke ret meget efter. I årene 1822-1825 skrev H.C. Andersen i alt ca. 50 digte, og det mest kendte fra denne periode er ovennævnte, ”Det døende barn”.

I 1827 stoppede H.C. Andersen på Helsingør latin skole. Han havde i længere tid klaget over forholdene på skolen, bl.a. til Jonas Collin og Christian Høegh-Guldberg. Men H.C. Andersens klager fik ikke den store betydning, og forholdene ændredes ikke. På samme tid, som H.C. Andersens ulykkelige forløb på skolen, gik rektor Simon Meisling mere og mere i forfald. Hans ægteskab begyndte at gå skævt, og han blev sjusket med sig selv.

Det samme år kom der en ny lærer til skolen, Christian Werliin, som underviste i hebraisk. Han henvendte sig personligt til Jonas Collin, og fortalte om de uhyrligheder, som fandt sted på skolen. Først efter dette skete der noget. Rektor Simon Meisling fik besked om at H.C. Andersen flyttede tilbage til København, hvor der var lejet et værelse til ham i vingaardsstræde 131. Her ville H.C. Andersen få bolig og privatlære i 1,5 år.

Simon Meislings ægteskab blev opløst og han endte sine dage, som alkoholiker i Helsingør, og døede i 1856.