|
Her var vores svar på opgaven:
"Fra et vindue i Vartov." Sådan lyder navnet på
en digterisk novelle af H. C. Andersen, trykt i 1847.
Engang lå Vartov i Hellerup ved enden af Strandvejen og Vartovvej.
Det var her den fik sit navn fra. Kuskene advarede hinanden ved møllesvinget
og det med det plattyske udtryk: "Waarthoe." Det blev derfor
navnet på en Københavns ældste institutioner, Vartov,
som havde til job at sørge for syge og fattige. I 1666 blev Vartov
flyttet, fordi den gamle mølle der førhen havde været
til huse for fattigfolkene, ikke stod op til den datidige standard. Den
flyttede nu hen, hvor den er i dag. Førhen havde der ligget et
farveri og selveste Tycho Brahe havde haft til bolig, på hjørnet
af Farvergade og Vester Voldgade.
Blandt andre folkekendte var der også den anden store digter på
Andersens tid, N.F.S. Grundtvig. Han blev præst i 1838 i Vartovkirken
og holdt prædiker, hver søndag gennem knap 34 år til
1872. Til minde står der uden for i den aflange gård, omgivet
af de røde vægge en statue af ham. På den firkantede
metalplade, som Grundtvig så ærefuldt knæler, står:
"Livets ord af Guddomsrod kilden er til livets flod." Grundtvig
var kendt af både godtfolk som fattige for at være præst,
videnskabsmand, folkedigter og ligeså politiker. Han var ferm med
pennen og skabte både samler og tanken om højskolerne, som
han også førte ud i livet.
H.C. Andersen kendte givetvist både Vartov og Grundtvig. Begge,
H.C. og N.F.S., skrev hyppigt til hinanden med kritik om modpartens tanker
og værker. Andersen var også undertrykt af mange af de samme
mænd som Grundtvig var. I den korte novelle skriver H.C. givetvist
om et fattigt syn på et barn der leger udenfor murene, oppe på
volden. Den fattige digter fortæller, om hvordan han finder livets
forløb for en pige.
Det er ganske tænkeligt, at H.C. Andersen har gået forbi Vartov,
ude på Filosofigangen, ja, måske endda var til gudstjeneste
hos Grundtvig. Ikke desto mindre var Vartov en institution alle havde
hørt om, eller kendte til i København i H.C. Andersens tid.
I dag ejes Vartov af Kristenligt Samfund, som har både et selvstændigt
bibliotek og Vartovkirken, hvor den i gamle dage blev styret af byen.
Da de ældste af bygningerne er fra 1724-25 er husene fredet i klasse
A.
|
 |
