2

I 1848 udbrød der krig mellem Danmark, og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Danmarks forbund med Napoleon var slesvig-holstenerne ikke særlig glade for. Da Danmark oven i købet havde økonomisk nedtur, gjorde det ikke tingene bedre. I Paris havde der været revolution (i 1830) hvilket satte gang i slesvig-holstenerne, der ønskede at løsrive sig fra Danmark. De ville have mere tilknytning til Det Tyske Forbund. Holsten blev tilknyttet Det Tyske Forbund i 1815. Det Tyske Forbund var en sammenslutning af småstater, og små hertug- og fyrstedømmer, rundt omkring i Mellemeuropa. I Slesvig var folkesproget dansk, og i Holsten var folkesproget tysk. Det havde aldrig været et problem. Folket snakkede dansk og tysk med hinanden. Men pga. at Slesvig-holstenerne ville løsrive sig fra Danmark, begyndte de dansk-talende bønder, at kræve en dansktalende administration. Som en provokation talte Peter Hiort Lorenzen, ved en stænder forsamling i Slesvig, dansk og kun dansk. Stænderforeningen var en forening kongen havde indført i 1836, da der var ønske om mere demokrati. Stænder forsamlingen var rådgivere for kongen. Der var to stænderforsamlinger i Danmark, en i Slesvig, og en i Holsten. De forskellige sprog delte folket, og skabte problemer, som ikke var der før.

Frederik den 7 havde i januar 1848, lovet at lave en forfatning for Danmark, og Hertugdømmerne. Han prøvede at imødekomme Slesvig-holstenernes krav, men de var langt fra tilfredse. I februar 1848 brød der revolution ud i hele af Europa. Befolkningen i Europa gik imod fyrsterne, med krav om afskaffelsen af enevælden og at der skulle indføres demokrati og frie forfatninger.

Det udnyttede Slesvig-holstenerne. Den 18. marts 1848, ved et møde i Rendsburg, vedtog de tyske stændermedlemmer at sende en deputation til København, med kravet om en fri forfatning. Slesvig og Holsten krævede en folkeafstemning, om hvorvidt Slesvig skulle høre under Danmark, eller Holsten. Den 20. marts afsatte kong Frederik den 7, den siddende regering, og lovede at folkestyret ville blive indført.

Den 22. marts blev der udnævnt en ny regering. De ville have Ejderen-politikken indført, for at få øget danskheden i Slesvig. Slesvig-holstenernes krav om en folkeafstemning var nu blevet afvist, fra dansk side af. Dette førte til oprør.

Krigen

Rundt omkring i Tyskland begyndte folket at rejse sig mod fyrsterne, og de tvang fyrsterne til at støtte Slesvig-Holsten. Slesvig-Holsten fik også hjælp af Preussen. Det første store slag fandt sted ved Bov d. 9. april 1848. Den danske hær slog de tyske oprørere på flugt. På dette tidspunkt var støtten fra Preussen og de andre tyske fyrstedømmer ikke nået frem. Den danske frontlinie blev rykket til Dannevirke.

Den 23. april. 1848, var oprørene fra de tyske fyrstedømmer, samt støtten fra Preussen nået frem. Nu var danskerne i langt undertal. De tyske og preussiske tropper stormede Dannevirke, og de danske troper trak sig tilbage og tog opstilling ved Als. Tyskerne havde også ville tage den nordlige del af Jylland, men presset fra Rusland, som så tyskerne som en trussel, fik tyskerne til at stoppe fremad marchen. Den 28. maj 1848, gik de danske tropper til modangreb, og de erobrede Dybbøls Banke. Den 5. juni 1848, forsøgte de tyske tropper at generobre Dybbøls Banke, hvilket ikke lykkedes. Dette var en stor dansk sejr. Sejren var en af dansk militærs største sejre, og det var derfor at men valgte at indfører Grundloven på præcis 1-årsdagen for det vigtige slag. Efter slaget på Dybbøl, blev der, pga. pres fra russerne, indgået en våbenhvile. Der kom nu igen gang i forhandlingerne om at dele Slesvig i

Group 3: Jacqueline Viborg, Thomas Gouk, Sofie Linnebjerg, Malthe Blichfeldt

Kildeliste:

Hjemmesider:

www.sonderborgslot.dk

www.navalhistory.dk

www.emu.dk

1. Slesvigske krig