| På dansk står præpositionerne
ikke altid foran det substantiv, det styrer - det står ikke
sjældent allerbagest i sætningen*) |
Dit løfte giver jeg ikke fem flade ører
for. |
| Når sætningerne ofte
er så lange, skyldes det ikke mindst præpositionsforbindelserne! |
På fredag kommer jeg til byen
og henter dig i min bil, så vi kan køre ad
Strandvejen til Bellevue og bade i Øresund. |
| Præpositionerne kan også
styre en infinitiv el. en hel sætning. |
Jeg står her og venter på at
ringe.
Skuespilleren er sikker på, at
han har lært rollen nu. |
| Præpositionerne ændrer
normalt ikke ved styrelsens form - undtagen dog ved nogle pronomener og
nogle stivnede former. |
hos hende, til mig, med dem osv.
til bords, til lands
gen.plur.: til huse, til orde, til hånde
i + dativ: i sinde, i hænde
|
